Torsdag tog vi en tur til Fjellerupstrand, der hyggede vi os med at bade og slappe af på stranden i det gode vejr. Hen på eftermiddagen tog vi hen til det berygtede vaffelbageri, her prøvede vi kræfter med de helt utroligt store is de servere. Et par af drengene ville end da forsøge sig med den største, en “Mikka vaffel” med ca 2 1/2 liter is i en lækker hjemmebagt vaffel. Af de 4 som forsøgte sig med en Mikka var det dog kun Frederik der kunne spise det hele, resten måtte overgive sig en efter en og smide resten ud. Og ja mikka vaflen er større end Andreases hoved 😉